Stå op hver morgen og se perfekt ud !
Få de perfekte bryn der passer til dit ansigt og din personlige stil. Hos Girlz Inc. laver vi flere metoder, så det er altid muligt at finde noget som matcher dig. Vi finder altid formen og metoden i fællesskab og kunden godkender altid formen, inden behandlingen starter. Du er sikret et godt resultat og en kompetent behandling og vejledning undervejs Har du gammel permanent makeup er det som ikke noget problem, vi gør altid vores bedste for at vores kunder er glade og tilfredse med resultatet, samt at der er en afslappet og hyggelig atmosfære under behandlingen. Vi gør meget ud af at lytte til dine ønsker for at opnå fuld tilfredshed. Du vil blive vejledt i aftercare undervejs, og får et stykke papir med når du forlader salonen, alle oplysningerne kan findes her på hjemmesiden, under fanen aftercare. Vi tilbyder en gratis konsultation til dig der føler for det, her kan du møde din behandler og drøfte mulighederne for dine ønsker.
Permanent makeup er for alle, da det kan laves efter et hvert ønske og tilpasset din personlighed, stil og udtryk, få det look du drømmer om, helt uden besværet med makeup. Vi tilbyder en gratis konsultation som selvfølgelig er uforpligtende, her kan du få svar og tryghed omkring behandlingen, forløbet og helingen
Her kan du læse om de forskellige betegnelser og betydningen af dem.
Powder brows – Også kaldet skyggebryn og shadow brows. Ligger som en fin skygge på huden, kan laves både markeret og diskret. Anbefales til dig der har bryn selv, og ønsker et mere markeret eller symmetrisk look.
Hybrid – Kendt som kombibryn og er et mix af hårstrå metoden og powder effekten. Denne metode giver både naturligt og skarpt resultat på samme tid.
Ombre – Ombre er bryn i to nuancer eller med fading, begge metoder kan bruges for det samme resultat. De vil have en skarp kant i bunden og fade toppen. En meget populær metode der giver et skarpt men naturligt resultat.
3D – Bryn lavet af små fine hårstrå.
Hvad er permanent makeup ?
Permanent Makeup kaldes også mikropigmentering, pigmenten deponeres i hudens øverste lag. Derved forbliver det ikke permanent i huden, og kræver derfor opfriskning ca en gang årligt.
Touch up er et must, og behandlingen betragtes ikke som fuldført hvis ikke dette overholdes, denne skal foretages 4-6 uger efter 1. behandling.
I nogle tilfælde kan en 2. touch Up være nødvendig afhængig af hudtype, typisk meget mørk eller meget olieret hud, eller hvis den rette aftercare ikke er foretaget.
Hos Girlz inc. Udføres permanent makeup med allergivenlige pigmenter der er EU godkendt, og uden jerndioxid således at farven falmer fint og ikke efterlader røde eller blå pigmenter i huden. Permanent makeup holder typisk 3-5 år uden touchup. Alle pigmenter bliver registreret således at man altid kan finde ud af de præcise indholdsstoffer, hvis der skule opstå eventuelle ukendte komplikationer. Vi følger lovgivningen for tatovering på samme områder som det er påkrævet, selvom loven ikke er gældende for mikropigmentering
Vi lægger stor vægt på kundens behov og tilfredshed, bruger kun produkter der er gennemtestede og mærkede samt af højeste kvalitetet, samt har solid og kompetent baggrund i form af uddannelse, medlemsskab i brancheforeninger, samt er opdaterede mht hygiejne.
Gode råd og information
Før
Træn ikke hårdt dagen før proceduren.
Mød ikke op med solbrændt ansigt.
Tag ikke Aspirin, E-vitamin, fiskeolie eller Ibuprofen 24 timer før proceduren.
Ingen steroidskud 30 dage før proceduren.
Undgå alkohol eller koffein dagen for proceduren, dette minimerer eventuel væske eller hævelse efter proceduren.
Ingen voks eller hårfjerning med pincet, samt farvning af bryn mindst 48 timer før proceduren.
Efter
Giv området så meget ro som muligt, det er det bedste du kan gøre for din heling. Du skal smøre med creme 2-3 gange dagligt, som du får med. Endelig ikke oversmøre, eller komme for tykt lag på. Tørre hudtyper, kræver mere smørelse end hvis du har fedtet og olieret hud, specielt i området.
Du kan bade som normalt, men undlad at vaske og gnubbe brynene, lad dem lufttørre eller dup med rent håndklæde eller køkkenrulle. Undlad at bruge wc papir, da det opløses i vand.
Ingen makeup, rensemidler, cremer eller andre produkter på dine bryn i 10 dage.
Gnid ikke, pluk eller pil aldrig i de behandlede områder. Lad flager eller tør hud naturligt falde af. Hvis du piller eller klør, kan det forårsage ardannelse. Undgå direkte sol, hård træning, sauna og pool i 2 uger efter proceduren. Undgå kraftig sved i de første 10 dage for at undgå risikoen for infektion. Foretag ikke hårfjerning, eller farvning af bryn i mindst 2 uger efter
Husk at hav omtanke for hygiejne og følg disse retningslinier, da det er vigtigt for dit endelige resultat.